Søndag formiddag har vi nadver kl. 10.00 til 11.00. Alle, der tror på Jesus Kristus som deres personlige frelser, og har erkendt, at de er hjælpeløst fortabt uden hans stedfortrædende død, er velkomne. Vi mindes netop hans død i vores sted ved denne lejlighed – det, der betyder allermest for enhver, som er født på ny.

Søndag kl. 11.30 har vi igen gudstjeneste, hvor alle er velkomne. Mødet er meget uformelt og frit. Vi plejer at synge en del sange sammen, og der plejer at være en hovedtaler. Der er stor frihed til at dele det man har på hjerte, og være med til at vælge sange.

Torsdag kl. 19.30 mødes vi til bøn og bibelstudie. Alle er velkomne. Dette møde er også meget uformelt, og der er frihed til dialog om bibelteksten, der bliver gennemgået.

Der foregår ud over ovennævnte mange aktiviteter i hjemmene blandt dem, der er en del af menigheden. Der er således flere mindre bibelstudiekredse, og andet socialt samvær.

Om sommeren driver menigheden sommerlejren Naalersitaq i bunden af Ameralikfjorden, hvor børn og unge samt familier siden 1975 har fået en skøn naturoplevelse i trygge og kærlige rammer. Det vigtigste for os er at dele det kristne budskab med deltagerne gennem undervisning fra bibelen, og ved at vise dem kærlighed i vore handlinger.